Hvorfor netop denne placering? Hvad skal der egentlig bygges? Og hvilken infrastruktur etableres her?
Den planlagte radiokædemast på Falkensteinerweg i Brunn am Gebirge har i de seneste uger givet anledning til en intens offentlig debat.
I medieomtalen og på platformen OpenPetition omtales den blandt andet som en ”42 meter høj gittermast”, en ”sendemast” eller en ”mobilmast”.
Der er imidlertid tale om et infrastrukturprojekt, som teknisk set kræver en langt mere præcis beskrivelse.
Med dette indlæg vil vi derfor åbent redegøre for, hvordan placeringen er blevet til, hvilken infrastruktur der ligger bag, hvorfor højden er nødvendig, og hvilke funktioner anlægget skal varetage.
Formålet er udtrykkeligt ikke at rette personlig kritik mod naboer med andre interesser.
Det handler om at skabe et fælles faktuelt grundlag for debatten.
1. Hvad skal der egentlig bygges?
Der er planlagt en cirka 45 meter høj gittermast på en grund på Falkensteinerweg.
I den offentlige debat nævnes nogle steder en højde på 42 meter. Det samme gælder det aktuelle borgerforslag på OpenPetition. Medieomtalen og projektdokumenterne angiver derimod en højde på cirka 45 meter. (openPetition)
Ved vurderingen af det konkrete projekt er det naturligvis det indsendte tegnings- og projektmateriale, der er afgørende.
Masten indgår i en kommunikationsinfrastruktur og skal især bruges til retningsbestemte radioforbindelser.
Der er derfor ikke blot tale om at opføre en enkeltstående mast uden eksisterende infrastruktur.
Placeringen er tværtimod en del af en teknisk infrastruktur, der er vokset frem over mange år.
2. Er det en ”mobilmast”?
Denne betegnelse bruges igen og igen i den offentlige debat.
Den giver dog et bestemt billede: et traditionelt mobilantenneanlæg, der primært opføres for at sikre mobiltelefoner dækning.
Det er ikke en teknisk dækkende beskrivelse af det projekt, der er planlagt her.
Det primære formål med det planlagte anlæg er at etablere radiokædeforbindelser mellem bestemte lokaliteter.
Ved radiokædeforbindelser overføres data via stærkt fokuserede radioforbindelser mellem bestemte modstationer.
Masten fungerer dermed som en teknisk del af et kommunikationsnet.
Betegnelsen ”sendemast” beskriver ganske vist grundlæggende et bygværk med radioantenner, men siger i sig selv intet om, hvilken radioteknologi der bruges på masten, eller hvilken funktion den bagvedliggende infrastruktur har.
3. Hvorfor skal masten være cirka 45 meter høj?
Højden er ikke valgt ud fra devisen ”jo højere, jo bedre”.
Radiokædeforbindelser kræver, at bestemte tekniske forudsætninger er opfyldt.
Det gælder blandt andet:
- modstationernes placering,
- den nødvendige frie sigtelinje,
- terræn og bebyggelse,
- den såkaldte Fresnelzone,
- antennernes placering og højde,
- frekvens og tekniske egenskaber ved radiostrækningen,
- samt den nødvendige tilgængelighed for forbindelsen.
En radiokædeforbindelse kan derfor ikke uden videre sammenlignes med en hvilken som helst radioforbindelse.
Mastens højde bestemmes af, hvor antennerne skal placeres for at etablere de planlagte radioforbindelser.
4. Et særligt forhold: Radiokædeantenner sender meget retningsbestemt
Et andet vigtigt punkt er hidtil næsten ikke blevet forklaret i den offentlige debat.
Radiokædeantenner er ikke rundstrålende antenner.
De anvendte antenner koncentrerer radioenergien målrettet i retning af den respektive modstation.
For de planlagte radiokædeantenner er åbningsvinklen i hovedstråleretningen kun cirka 1 grad.
Det betyder:
Antennen skal ikke dække det nærmeste område omkring masten.
Den skal nå en bestemt modstation langt væk.
Også derfor spiller mastens højde en vigtig rolle.
Jo højere antennen monteres, desto større er den lodrette afstand mellem hovedstråleretningen og området lige under eller omkring masten.
Forenklet sagt:
Masten står ikke højt, for at så meget radioenergi som muligt skal udstråles ind i boligområdet. Antennen monteres højt, for at den ønskede radiostrækning teknisk set fungerer.
Den konkrete eksponering afhænger naturligvis af frekvens, sendeeffekt, antennetype, antenneforstærkning, orientering og de tekniske driftsparametre.
En konkret vurdering skal derfor baseres på de relevante tekniske beregninger, sagkyndige vurderinger og eventuelle målinger.
5. Hvorfor er masten overhovedet placeret der?
Den nuværende placering blev ikke blot valgt ensidigt af Biricon.
Som led i den oprindelige planlægning blev den konkrete placering drøftet med den direkte berørte nabo.
Vi havde faktisk selv foreslået en anden placering.
Oprindeligt ville vi helst have placeret masten tættere på vores egen bygning.
Naboen ønskede imidlertid en bestemt anden placering.
Vi tog hensyn til dette ønske og fik den ønskede placering indarbejdet i tegningerne.
Den ansøgningstegning, der blev udarbejdet på den baggrund, blev efterfølgende underskrevet af naboen og hans hustru.
På dette grundlag fortsatte planlægningen af projektet, og til sidst blev godkendelsesprocessen sat i gang.
På dette tidspunkt havde vi ingen grund til at antage, at den fælles planlagte placering senere ville blive bekæmpet i princippet.
6. Hvad skete der derefter?
Først senere i forløbet ændrede situationen sig.
Efter at mastekonstruktionen var leveret, og arbejdet med at klargøre området til fundamentet og kontrollere jordbundsforholdene i henhold til den geotekniske rapport var påbegyndt, blev der udtrykkeligt gjort indsigelse mod projektet.
Der blev blandt andet udtrykt bekymring for et betydeligt værditab på nabogrunden.
Efterfølgende blev borgerinitiativet mod projektet dannet, og den nuværende offentlige strid begyndte.
Vi dokumenterer ikke dette forløb for at fælde en personlig dom over naboen.
Forløbet er derimod relevant, fordi den aktuelle debat til tider giver indtryk af, at vi fastlagde placeringen uden først at drøfte den med de direkte berørte.
Det stemmer ikke overens med det forløb, vi har dokumenteret.
7. Hvordan blev projektet fremstillet offentligt?
I den offentlige debat omtales projektet ofte forenklet som en »42 meter høj gittermast« eller en »45 meter høj sendemast«.
Borgerinitiativet beskriver blandt andet projektet som endnu en gittermast på en privat grund i et boligområde. Denne fremstilling går også igen i den politiske debat. (openPetition)
Problemet med denne forenklede beskrivelse er ikke, at mastens højde er forkert angivet, eller at der ikke er tale om et bygværk med radioantenner.
Problemet er, at infrastrukturens egentlige tekniske funktion dermed næsten ikke fremgår.
En mast er i sig selv blot det synlige bygværk.
Det afgørende er, hvilken infrastruktur der drives på den, og hvilket formål den tjener.
8. Infrastrukturen bag har allerede eksisteret i mange år
Denne infrastrukturs historie går væsentligt længere tilbage end det aktuelle masteprojekt.
Biricon har støttet opbygningen og driften af FunkFeuer-infrastruktur i regionen siden 2006.
Ifølge vores dokumentation har der siden 2015 været en fiberforbindelse via ASFINAG-infrastrukturen til Vienna Internet eXchange.
Siden 2017 bruges brandvæsenets tårn som vigtigt distributionssted for Funkfeuer. Et eksperimentelt netværk, der stiller gratis internet til rådighed for alle deltagere/borgere
Brandvæsenet får gratis internet fra Biricon via denne infrastruktur.
I 2025 blev backbone-forbindelsen udbygget yderligere med en 10 Gbit/s dark fiber-forbindelse til E-Shelter/NTT's datacenter.
Fordelingen sker via redundante forbindelser i den eksisterende infrastruktur.
Den planlagte mast er derfor ikke begyndelsen på et helt nyt netværk.
Den er en del af videreudviklingen af en infrastruktur, der er blevet opbygget gennem mange år.
9. Hvilken rolle spiller FunkFeuer?
FunkFeuer er et frit, fællesskabsdrevet netværk.
Biricon har støttet denne infrastruktur i mange år og stiller blandt andet teknisk infrastruktur og placeringer til rådighed.
Den planlagte masteinfrastruktur hænger derfor også sammen med videreudviklingen af denne frie kommunikationsinfrastruktur.
Projektet handler således ikke udelukkende om at levere forbindelser til enkelte erhvervskunder.
10. Hvad har det med beredskab ved strømsvigt at gøre?
Kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at virksomheder, organisationer og kommuner kan bevare deres handleevne, også under længerevarende driftsafbrydelser.
På Biricons adresse findes der derfor allerede forskellige komponenter, som skal sikre størst mulig driftssikkerhed.
Det gælder blandt andet:
- Solcelleanlæg
- Batterilager på cirka 400 kWh
- Dieseldrevet nødstrømsforsyning
- redundante netværksforbindelser
- dark fiber-forbindelse
- egne servere og infrastrukturkomponenter
- systemer til backup og katastrofegendannelse
Det skal gøre det muligt at holde den tekniske infrastruktur i drift så længe som muligt, også under længerevarende afbrydelser.
Den planlagte mast indgår i dette samlede infrastrukturkoncept.
Den udgør naturligvis ikke i sig selv »katastrofeberedskabet«.
Men en robust kommunikationsinfrastruktur kan udgøre et vigtigt teknisk grundlag i krisesituationer og ved omfattende strømsvigt.
11. Hvad med mulige sundhedsmæssige påvirkninger?
Også dette spørgsmål tager vi alvorligt.
Radioanlæg skal overholde de til enhver tid gældende lovkrav og tekniske krav.
For et radiokædeanlæg er det konkrete strålingsmønster desuden afgørende.
De anvendte retningsantenner koncentrerer radioenergien kraftigt i retning af den respektive modstation. For de planlagte antenner er åbningsvinklen i hovedstråleretningen cirka 1 grad.
Hovedstråleretningen går derfor ikke lodret ned mod grunden, men er målrettet den respektive modstation.
Det er også en af grundene til, at mastens højde har teknisk betydning.
At en mast er 45 meter høj, betyder derfor ikke, at der opstår en tilsvarende høj eksponering for radiostråling under masten.
En konkret vurdering skal dog altid tage udgangspunkt i de antenner, frekvenser, sendeeffekter og orienteringer, der faktisk anvendes, samt de relevante beregninger eller målinger.
Vi ønsker derfor hverken at afvise sundhedsmæssige bekymringer over en bred kam eller at fremsætte udokumenterede påstande om sundhed.
Det afgørende er de tekniske fakta.
12. Hvad med bybilledet?
Bybilledet er et legitimt emne i debatten.
En 45 meter høj gittermast er synlig. Det bestrider vi ikke.
En vurdering af bybilledet bør dog også tage højde for, hvordan de faktiske omgivelser ved placeringen kommer til at se ud.
Lige bag den planlagte mast er der i forbindelse med A21 planlagt en støjskærm med en højde på cirka 14 meter. Ifølge de nuværende planer skal opførelsen begynde i 2027 eller 2028.
De nærmeste omgivelser vil altså under alle omstændigheder ændre sig markant.
Støjskærmen vil i sig selv være et cirka 14 meter højt, langstrakt bygværk, som med sin langt større flade vil præge omgivelserne væsentligt mere.
Derfor mener vi, at det giver mening at vurdere påvirkningen af bybilledet ud fra de samlede fremtidige omgivelser frem for en isoleret fremstilling af masten.
Masten står ikke i et landskab, der forbliver uændret.
Den ligger helt tæt på den eksisterende motorvejsinfrastruktur og foran et planlagt, omfattende støjbeskyttelsesanlæg.
En realistisk visualisering bør derfor ikke kun vise masten, som den ville se ud i dag, men også de planlagte fremtidige omgivelser.
13. »Hvorfor ikke bare vælge en anden placering?«
Det er et forståeligt spørgsmål.
En alternativ placering er dog ikke automatisk teknisk egnet, blot fordi den ligger uden for et boligområde.
For at en radiokædeforbindelse kan fungere, skal blandt andet følgende forudsætninger være opfyldt:
- tilstrækkelig fri sigtelinje til radioforbindelsen
- egnet højde
- egnet modstation
- tilstrækkelig fri Fresnelzone
- hensigtsmæssig frekvensplanlægning
- strømforsyning
- netværks- eller fiberforbindelse
- driftssikkerhed
- mulighed for etablering af de tekniske tilslutninger
- mulighed for myndighedsgodkendelse
En placering kan derfor se attraktiv ud på et landkort og alligevel være teknisk uegnet.
Derudover ville et alternativt areal skulle byggemodnes helt fra bunden.
Den eksisterende infrastruktur på den planlagte placering opfylder allerede væsentlige forudsætninger for drift med høj tilgængelighed.
Selve OpenPetition anfører som et argument for projektet, at en alternativ placering ville medføre betydelige ekstra omkostninger til byggemodning. (openPetition)
14. »Der er jo allerede internet og mobilnet«
Ja.
Spørgsmålet er imidlertid ikke, om der generelt er internet og mobilnet i Brunn am Gebirge.
Spørgsmålet er:
Hvilke kommunikationsveje er til rådighed i det konkrete tilfælde, hvor redundante er de, og hvilke yderligere radioforbindelser er der brug for til den eksisterende eller fremtidige infrastruktur?
Et eksisterende mobilnet erstatter eksempelvis ikke automatisk en dedikeret radiokædeforbindelse mellem to bestemte lokaliteter.
På samme måde erstatter en enkelt fiberforbindelse ikke automatisk en redundant radioforbindelse.
Forskellige teknologier løser forskellige opgaver.
15. Hvad med påstanden om, at det udelukkende er et kommercielt projekt?
Biricon er en virksomhed og leverer naturligvis kommercielle kommunikationstjenester.
Samtidig tjener den eksisterende infrastruktur også andre formål.
Det gælder blandt andet:
- støtte til FunkFeuer
- internetforbindelse til brandstationen
- redundante kommunikationsveje
- infrastruktur til kunder
- planlagt sammenkobling af flere lokaliteter
- driftssikkerhed og nødstrømsforsyning
Kommercielle funktioner og infrastrukturfunktioner udelukker derfor ikke hinanden.
16. Hvad fortæller tallene fra underskriftsindsamlingen egentlig?
Den aktuelle OpenPetition viser 309 underskrifter.
Heraf henføres 219 til Brunn am Gebirge, 65 kommer fra andre regioner, og 25 er angivet som anonyme. Statistikken henfører desuden 201 underskrifter direkte til Brunn am Gebirge; andre kommer eksempelvis fra Perchtoldsdorf, Liesing, Maria Enzersdorf og Mödling. (openPetition)
Disse tal viser, at emnet også vækker interesse uden for det helt nære lokalområde.
De siger dog intet om, hvorvidt de enkelte støtter har fuldt kendskab til projektets tekniske funktion, eller hvilken personlig motivation der ligger bag en underskrift.
Også derfor mener vi, at saglig information om projektet er nyttig.
17. Vi tager de omkringboendes bekymringer alvorligt
Vi forventer ikke, at alle omkringboende hilser en 45 meter høj mast i deres nærområde velkommen.
Et sådant bygværk ændrer de nærmeste omgivelser.
Det er også legitimt at spørge til påvirkningen af bybilledet.
Vi ønsker os dog en debat, hvor alle væsentlige oplysninger bliver inddraget.
Det handler ikke kun om mastens højde.
Det omfatter også:
- den faktiske tekniske funktion,
- baggrunden for valget af placering,
- den eksisterende infrastruktur,
- kravene til radiokædeforbindelserne,
- driftssikkerheden,
- de fremtidige omgivelser,
- den planlagte støjskærm,
- samt spørgsmålet om, hvilke alternativer der rent faktisk fungerer teknisk.
18. Vores mål
Vi ønsker ikke at overbevise nogen om at opgive deres personlige betænkeligheder.
Men vi ønsker at forhindre, at en kompleks teknisk infrastruktur udelukkende bliver vurderet ud fra forestillingen om en »45 meter høj mobilmast i haven«.
Den planlagte mast er en synlig del af et væsentligt større infrastrukturprojekt.
Den bagvedliggende infrastruktur er vokset frem gennem mange år.
FunkFeuer, fiber, radiokæder, redundans, nødstrømsforsyning og muligheden for mere kriserobust kommunikation indgår alle i denne samlede sammenhæng.
Samtidig accepterer vi, at der bliver stillet spørgsmål om bybilledet, de nærmeste omgivelser og den konkrete udformning.
Disse spørgsmål bør besvares ud fra projektmaterialet, de tekniske data og de sagkyndige vurderinger – ikke ud fra formodninger.
Gennemsigtighed frem for slagord
Den offentlige debat har vist, hvor hurtigt et komplekst teknisk projekt kan blive reduceret til nogle få ord.
»42 meter høj mast.«
»45 meter høj sendemast.«
»Mobilmast.«
»Boligområde.«
Hvert af disse udtryk beskriver kun en lille del af det samlede billede.
Derfor ønsker vi at fremlægge hele historien og den tekniske baggrund.
Dette indlæg vil løbende blive suppleret, når der foreligger nye oplysninger, som kan efterprøves.
Spørgsmål om projektet er meget velkomne.
Vores ambition er en saglig debat med udgangspunkt i de faktiske tekniske og planmæssige forhold.
Biricon IT Services GmbH
Brunn am Gebirge